Center for naturbaseret
mental sundhed

Arboria arbejder for at styrke mental sundhed gennem naturbaserede indsatser, hvor naturen danner rammen om og er en aktiv medspiler i at reducere stress, angst og depression.

Partnerskaber

Arboria samarbejder med private virksomheder, offentlige myndigheder, civilsamfundets organisationer, forskningsmiljøer og fonde. Arboria har indgået strategiske partnerskaber med en række offentlige og private partnere, hvor vi i fællesskab udvikler konkrete aktiviteter.

Stress, angst og depression er et stigende samfundsproblem

Mange har selv oplevet mentale sundhedsproblemer eller været tæt på nogen, der har. Samtidig medfører stress, angst og depression store omkostninger for både den enkelte og samfundet. Der er derfor behov for komplementære, evidensbaserede sundhedstilbud til mennesker med stress, angst og depression.

29,5%

af den voksne befolkning i Danmark har en høj stress-score

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, (2025): Den Nationale Sundhedsprofil 2025, SDU.

47,5 mia. kr./år

er de direkte omkostninger i sundhedsvæsenet som følge af stress, angst og depression

Kilde: Fuglsang et. al (2025): Occurence, mortality, and economic burden of brain disorders in Denmark, 2015-2021: a population-based cohort study, the Lancet.

59%

af patienterne opnår ikke en reduktion i depressive symptomer på mindst 50% efter omkring 2 måneders psykoterapi. Tilsvarende resultater findes for antidepressiv medicin.

Kilde: Cuijpers et al. (2021), Acta Psychiatrica Scandinavica; Cuijpers et al. (2025), British Journal of Psychiatry.

Om Arboria

Arboria er en erhvervsdrivende fond under stiftelse, der har til formål at styrke mental sundhed gennem naturbaserede indsatser. 

Arboria er stiftet af 15. Juni Fonden, der over en tiårig periode støtter etableringen af Arboria som et center for naturbaserede indsatser for mental sundhed. Arboria skal langsigtet og systematisk undersøge, udvikle og afprøve mulighederne i naturbaserede indsatser for at øge mental sundhed sammen med relevante parter.
 

20140611 134906

Viden og inspiration

Vi samler og formidler viden om naturbaserede indsatser for mental sundhed. Her finder du forskningsoversigter og inspiration fra forskning og praksis. Indholdet udbygges og opdateres løbende

Pexels seyfidurmaz 14062172

Følg med i nyhedsbrevet

Vil du have viden, inspiration og indblik i arbejdet med naturbaserede indsatser? Så tilmeld dig her. Vi samler det væsentlige for dig – og skriver cirka hver anden måned.

Du kan til enhver tid afmelde dig. Vi behandler dine oplysninger fortroligt og bruger dem kun til at sende dig Arborias nyhedsbrev.

Aktuelt

Læs magasinet om naturbaserede indsatser for mental sundhed udgivet af 15. Juni Fonden

Hvordan kan naturen bidrage til bedre mental sundhed, og hvad skal der til for at omsætte viden til virksomme indsatser? Magasinet formidler forskning på området, kommunernes erfaringer og eksempler på naturbaserede tilbud i praksis. Her kommer blandt andre fagpersoner, beslutningstagere og deltagere til orde, og magasinet giver samtidig indblik i baggrunden for og ambitionerne med Arboria.

 

Magasinet på et bord