Naturen bør tænkes ind i fremtidens sundhedstilbud

MED EN FORTID som kommunaldirektør, erfaring som iværksætter, en ph.d. i bagagen og årtier som spejderleder er Kenneth Kristensen klædt godt på til rollen som Arborias første direktør. Det får han brug for. For ambitionerne med det nye center er høje, og der venter masser af udfordringer på vej mod målet. Direktøren giver her sine foreløbige bud på, hvordan det skal lykkes at anvende natu ren langt mere systematisk til at skabe bedre mental sundhed – til gavn for den enkelte, for arbejdspladserne og for samfundet.

Hvorfor er der brug for et initiativ som Arboria?

– Vores kortlægning viser, at omkring tre ud af fire kommuner allerede arbejder med naturbaserede indsatser for mental sundhed. Der foregår meget godt, men indsatserne er spredte, og både målgrupper, metoder og dokumentation varierer meget. Også forskningsmæssigt er det et ungt felt, men international forskning viser lovende resultater. Blandt andet, at naturbaserede indsatser kan have positive effekter på stress og angst. Og for depression er evidensen for positive effekter ret entydig. Men vi er stadig et stykke vej fra at kunne dokumentere præcist, hvad der virker for hvem, og hvordan effekten opstår. 

– Vi ved nok til at føle os sikre på, at der er et betydeligt uudnyttet potentiale for bedre tilbud til mennesker med milde til moderate symptomer på stress, angst og depression. Det hører også med til billedet, at cirka 40 pct. af de personer, der modta ger psykoterapi og/eller medicin mod fx depression, har ingen eller begrænset gavn af behandlingen. På den baggrund er vi ekstra forpligtede til nysgerrigt at undersøge effekten af andre former for behandling.

Hvordan vil Arboria bidrage til at få realiseret potentialet?

– Det er helt afgørende, at vi får indsamlet evidens, opbygget so lid viden og delt den med de relevante aktører i sundhedsvæsenet, på arbejdsmarkedet og civilsamfundet. Men Arboria skal ikke være et elfenbenstårn. Den viden, vi samler, skal ud at bruges. Fx som inspiration til nye koncepter og programmer og i dialogen med offentlige og private virksomheder. Og den skal ikke mindst bidrage til at øge både mængden og kvaliteten af de naturbase rede tilbud, fx gennem uddannelse, træning og med tiden måske også certificering af udbyderne. Vi vil kort sagt gerne være dem, der hjælper med at samle og løfte et felt, der ellers risikerer at forblive ret fragmenteret.

Hvilke resultater vil I gerne måles på?

– Vi går efter at skabe effekt på flere niveauer. Først og fremmest skal bedre indsatser gavne det enkelte menneskes livskvalitet ved at reducere stress, angst eller depression. På organisationsniveau kan gevinsten eksempelvis være bedre trivsel, lavere sygefravær og færre udgifter til vikarer. Og på samfundsniveau kan det være lavere sundhedsudgifter, højere beskæftigelse og større produktivitet. De mere præcise succeskriterier skal vi fastlægge sammen med vores samarbejdspartnere, i takt med at vi får mere evidens for både de sundhedsmæssige og de økonomiske effekter.

Hvorfor så stort fokus på evidens?

– Det handler helt grundlæggende om hensynet til de mennesker i sårbare positioner, som de naturbaserede indsatser gerne skulle hjælpe. Vi skal ikke spilde nogens tid eller penge på indsatser, der ikke virker. Desuden har vi brug for at blive klogere på, hvad det er for ”mekanismer”, som tilsyneladende skaber gode resultater, så vi kan udnytte dem endnu bedre. Hvis pressede kommuner, private virksomheder og det etablerede sundhedsvæsen skal have lyst til at investere i sådanne indsatser, må vi kunne vise, at det nytter og kan betale sig.

Er det overhovedet realistisk at skabe evidens på dette område?

– Vi er nødt til at tale om tre former for evidens, der skal supplere hinanden. For det første den klassiske, forskningsmæssige evidens med kontrolgrupper og statistisk belæg. For det andet en såkaldt ”praksisevidens”: Fx når en kommune har gennemført et forsøg og kan se, at det får deltagerne til at komme en uge tidligere tilbage fra en sygemelding. Og så er der den tredje type evidens, hvor man undersøger deltagernes egen oplevelse af, om forløbet har haft en effekt.

– Ud over den rent sundhedsmæssige evidens er det også afgørende for spredning og skalering, at vi kan dokumentere en økonomisk gevinst. Kan det fx betale sig for en mellemstor virksomhed i Jylland at tilbyde sine medarbejdere i målgruppen adgang til naturbaserede tilbud? Det håber vi at kunne vise med nogle af de pilotprojekter, vi er ved at sætte i gang. Jeg ser også et potentiale i at opbygge såkaldt sociale investeringscases. Det skal være let for fx en kommune at se rationalet i at investere i indsatser, der kan afhjælpe og forebygge forværring, langvarigt sygefravær eller tab af tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hvordan skal sådan et startup-center løfte en så kompleks opgave?

– Det kan vi også kun gøre sammen med andre. Hele vores til gang er samarbejdsbaseret, og vi kommer ikke til at lykkes uden tætte partnerskaber på i hvert fald fem områder: med private virksomheder, offentlige myndigheder, civilsamfundets organisationer, relevante forskningsmiljøer samt andre fonde. Det tegner heldigvis til, at vi allerede i løbet af 2026 får de første stærke partnere ombord.

Hvorfor er også virksomheder og civilsamfund vigtige partnere?

– Vi noterer os, at især store virksomheder, brancheorganisationer og ikke mindst pensions- og forsikringssektoren efterhånden ser med meget stor bekymring på de arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser af stress, angst og depression. Mange virksomheder har måske tidligere tænkt, at mentale sundhedsudfordringer var en privat sag for medarbejderne. Men vi kan se, at de nu er meget mere opmærksomme på, at det betyder noget for bundlin jen, renomméet, trivslen og rekrutteringen. Samtidig registrerer vi, at flere virksomheder oplever et medansvar og ønsker at tage et samfundsansvar for at undgå alvorlige sygdomsforløb.

 – Civilsamfundet har en særlig rolle. Dels fordi fællesskaber ofte er en vigtig del af indsatserne. Dels fordi foreninger kan bidrage med aktiviteter og kapacitet, som det professionelle sundhedssystem ikke kan levere. Foreningslivet kan også selv få stor glæde af samarbejdet, fx i form af et højere aktivitetsniveau.

Hvilken rolle kan det naturbaserede spille i forhold til det etablerede sundhedsvæsen?

– Med den efterhånden gode evidens for de naturbaserede indsatser bør de kunne udgøre et komplementært tilbud i sundhedsvæsenet. Det vil sige integreres som et fast, supplerende tilbud til, hvad der i øvrigt tilbydes mennesker med stress, angst og depression. Vi taler på ingen måde for at droppe hverken den klassiske terapi eller den medicinske tilgang til sværere psykiatri ske tilstande. 

– Vi ønsker at få forankret den naturbaserede tilgang så solidt, at den ikke er afhængig af enkeltpersoner. Borgere i målgruppen skulle gerne møde det som et tilbud, uanset hvilken læge de møder, eller hvilken kommune de bor i. Et koncept som ”natur på recept” er én måde at gøre naturbaserede indsatser til et fast tilbud på.

Hvad ser du som de største barrierer for udbredelsen af naturbaserede indsatser?

– Lad mig nævne tre. Hvis de offentlige og private aktører ikke er overbevist af evidensen for, hvilke indsatser der virker, får vi ikke for alvor skabt en samlet bevægelse med integration af naturen i sundhedstilbud. Vi fjerner heller ikke den skepsis, der stadig findes blandt nogle over for naturbaserede metoder.– Hvis det som ventet lykkes at styrke, samle og formidle evidensen, risikerer vi at stå over for den udfordring, at leverandørerne af naturbaserede tilbud af høj kvalitet ikke kan følge med efterspørgslen. Derfor kommer vi også til at arbejde systematisk med at styrke antallet af kvalificerede udbydere.

– Den sidste barriere er, at det ikke lykkes os at skabe en stærk og samarbejdende kreds af aktører. Udfordringerne er så komplekse, at ingen kan løfte opgaven alene – eller i indbyrdes strid. Det er hele meningen med Arboria, at vi skal fremme og fa cilitere en fælles, professionel udvikling af hele feltet til gavn for mennesker med stress, angst og depression. Det har vi i kraft af vores finansiering, lange tidshorisont og uafhængige position en helt særlig mulighed for. Og jeg kan personligt ikke forestille mig nogen mere meningsfuld opgave end at bidrage til, at det lykkes.